Blog by Munkholm

For præcis 1 år siden kom til verden med fart over feltet. For 1 år siden ændrede du mit liv. Vores liv. Du var ikke mange timer gammel og lå på mit bryst og sov. Jeg burde sove for jeg havde været vågen hele natten, men jeg kunne umuligt falde i søvn. For jeg var så fuld af følelser. Fuld af gennemgribende lykke og et adrenalinsus uden lige. Og jeg lå bare dér og kiggede på dig, så på din far og så på dig igen. Med enhver lille centimeter i min (ret så kvæstede) krop kunne jeg mærke dig, fornemme dig og vidste bare, at det lige præcis var dig, jeg manglede. Vi manglede. Selvfølgelig var det dig.   I dag er det fuldstændig umuligt at forestille sig, at du ikke skulle være her. Dit glade, stædige, sjove og kærlige lille væsen. Tænk hvor mange grin, vi ikke ville have grint, hvis du aldrig var kommet. Tænk hvor mange ting, som jeg aldrig havde lært. For alle kyssene, krammene, grinene, tårerne, de søvnløse nætter, frustrationerne og for kærligheden. Frem for alt kærlighede

Tommelfingeren kører i en pulserende bevægelse opad. Jeg sluger de nyligt indkomne billeder på Instagram til mig, og får efterspurgt style no. på tøj til E og/eller til mig selv. Hastigt er jeg videre til Facebook – the Oldie but Goodie. Tommelfingeren fortsætter sit vante flow, og der bliver kastet et par likes både personlige og kommercielle billeder. Snapchat – Bum, med et par click er det også klaret. Jeg trykker på Home-knappen, og er hastigt videre på Twitter, hvor mine øjne ivrigt scanner feedet – mon der er sket noget nyt? Jeg tjekker til sidst min mail. Nå, måske jeg skulle komme igang nu. Repeat... Ovenstående er én af mine dagligdagsopskrifter – en opskrift som faktisk kan bruges på tværs af døgnets 24 timer. En slags social fix, som i virkeligheden også handler om alt andet end social. Det kunne være the Fashion fix, the curiosity fix, the inspirational fix, the “oh-I-need-that” fix and so on. Jeg kunne blive ved. Og lige præcis dét afspejler de sociale medier, som

Barslen er slut og jeg har nu officielt sagt godmorgen til hverdagslivet i en hel uge nu, og hvordan har det så været? Det har faktisk været ganske rart at komme ud i den store voksne verden igen og føle, at man gør en forskel på en anden vis end ved at være mor :-) At være tilbage på arbejde betyder (i tilfældig rækkefølge, måske ligebortset fra nr. 1): At jeg knuselsker samtlige morgen-eftermiddags- og aftenstunder med Emil lige lidt ekstra, hvis overhovedet muligt :-)   At jeg for første gang i laaaaaaaang tid har måttet sætte et vækkeur. At begrebet ”ulvetimen” faktisk eksisterer. At dagens højdepunkt er at hente sin dreng. At jeg kan mærke, at det føles godt at være tilbage, og at jeg har savnet mit arbejde. At det rent faktisk er en anden Gitte, der er vendt tilbage på arbejde end hende, der gik fra.   At jeg priser mig lykkelig over, at vi har madordning på arbejde og at Emil får varm mad i vuggestuen – det gør ligesom bare ulvetimen lidt nemmere. At jeg har sp

De fleste kvinder kender det, og de fleste mødre savner det! De dér helt almindelige hverdagsøjeblikke, som man nyder med sig selv. Alene. Uden forstyrrelser. Og de er hellige! Eller dvs., de VAR hellige indtil man blev mor. For selvom jeg utallige gange har forsøgt at forklare Emil, at det her er mor-tid, så forstår han det ligesom ikke helt. Og fair nok.. Drengen er kun 9 1/2 måned. Men alligevel så sukker jeg pænt meget efter lidt af den tid, som man havde for sig selv inden.. Bare lidt ;o) 1. Toilettid  #Uden børn: Og nu refererer jeg til, når man skal på toilet. Altså, som i skal på toilet. Den stund, hvor du sidder alene i alt fra 3 min til et kvarter, hvis det er det, du har lyst til. Måske (eller med stor sandsynlighed ifølge undersøgelser) har du din telefon med, tjekker de sociale medier, svarer på mails eller læser nyheder? Who cares.. Du er alene, og det handler bare om at løse den opgave, du har sat dig for at løse. #Med børn: Du har placeret din snart 10 måneder ga

De fleste nybagte forældre kender det. Valget mellem dagpleje eller vuggestue. Og måske endnu vigtigere: valget omkring hvad vi signalerer til vores børn, når vi afleverer dem det valgte sted. Jeg vil måske komme til at støde nogle med dette måske lettere provokerende indlæg, men so be it :-) Lad os starte med valg nr. 1: Dagpleje eller vuggestue?  For nogle er valget simpelt. Enten fordi de selv er vokset op med dagpleje og for andre fordi de ønsker fagligt uddannede personer i en vuggestue. For os var valget også ret simpelt.. Ikke pga. egne erfaringer eller uddannelse, men ene og alene pga. fleksibilitet. Med en mand, der er selvstændig (og arbejder i omegnen af 100 timer om ugen) og med undertegnede, der også brænder for sit arbejde, der som udgangspunkt hedder 8-16.00 (udover de velkendte interessetimer), så var dagplejen på ingen måder muligt for os. Alle dagplejere (i hvert fald de offentlige) lukker i Randers Kommune senest kl. 16.30. Den årvågne vil tænke "Jamen, Gitte

Langt om længe har jeg fået sat ord på min fødsel. Det er et laaaangt indlæg, og jeg overvejede at dele det op, men nu får I altså alligevel hele molevitten… Som i HELE molevitten (måske bortset fra et par enkelte detaljer). Værsågod. Vi starter egentlig dagen før, at det hele sker. Og det indebærer chokolade.. Masser af det faktisk. Onsdag den 2. December 2015 var jeg – traditionen tro – til chokoladekursus i Ebeltoft. Nærmere betegnet chokoladehimlen, midt i julemåneden. Vi er en lille flok, hvor de fleste af os kender hinanden, og det er en virkelig hyggelig tradition. På vej til Ebeltoft sidder jeg og joker overfor min mor og min veninde om, om hvad der mon ville ske, hvis nu vandet pludselig gik dér. Hos konditoriet. Min mor aka den kommende mormor kunne faktisk slet ikke se det morsomme i det, og min veninde (som også selv har været igennem fødemøllen) mente måske heller ikke, at det ville være sååååå heldigt. Nej nej, fair nok… Men tanken var lidt spøjs. Heldigvis kom jeg h

Om 3 uger starter Emil i vuggestue. Tre uger. Min lille bitte baby Emil er pludselig blevet stor, og blevet en lille dreng. En lille dreng som skal starte i vuggestue på stuen "Mariehønen". På den ene side glæder jeg mig (især på hans vegne) til, at han skal ud og have nye oplevelser og input sammen med andre børn, og på den anden side er det jo på én eller anden måde nu, at selvstændigheden stille og roligt begynder. Jeg kunne stille spørgsmålet om, han er klar, og det tror jeg i dén grad, at han er, men er jeg? Inderst inde, så er jeg klar, og jeg kan mærke, at det er tiden for ham at skulle ud og opleve verden endnu mere, og jeg GLÆDER mig til at komme tilbage på arbejdet og få en hverdag etableret. Jeg har nydt at gå hjemme ved ham, men jeg ville aldrig blive en hjemmegående husmor. Dertil brænder jeg for meget for mit arbejde og for mit fag. Men det er ikke det samme som at jeg ikke brænder for min søn. For det gør jeg. Jeg har nu været ved at lave en af mine famøse

Nogle gange er det faktisk okay at prale. At have lyst til at råbe til verden ”I f…… did it!”, og i dag er helt sikkert én af de dage for mig. Egentlig havde jeg sagt til mig selv, at jeg ”bare” skulle nå mit vægtmæssige slutmål til før jeg skulle starte på arbejde. Men i dag, den 1. Juli er det en realitet. Målet – det officielle – er nået! Jeg er SÅ ubeskrivelig glad og ikke mindst PISSE STOLT! Jeg har tænkt over mine madvalg og arbejdet hårdt for sagen, selv på de dage, hvor man ikke synes, at man magtede. Og vigtigst af alt har jeg givet mig selv lov til at leve. Jeg har ikke fulgt en kur, skullet løbe X antal km. om ugen eller andet. Jeg har brugt min sunde fornuft, og her står jeg så. Med et resultat – 7 måneder efter fødslen – der hedder minus 17 kg. Et resultat, der er kommet i hus pga. viljestyrke. Det er sjældent, at jeg er virkelig glad over egne præstationer, men det her – det er SÅ absolut én af dem. Tak til alle jer, der har bakket mig op og skubbet til mig under

Jeg har ladet mig inspirere af at svare på Mommy-quizzen, som incredibaby har sat til værks (PS. Klart en super sjov og ærlig blog for mødre), og tænkte, at jeg ville prøve at give mit bud på svarene på mommy-quizzen. Jeg blev mor, da jeg var: 30 år, og med bryster der på daværende tidspunkt ikke kendte til tyngdekraften. Jeg har så mange børn: 1 stk. tumling Det fedeste ved at blive mor er: Den dér altoverskyggende kærlighedsfølelse og fornemmelse, når ens baby kigger på en og smiler – der er intet i hele verden, der slår den! Det hårdeste er til gengæld: Mit vækkeur er gået på pension, og i stedet har jeg fået et af kød og blod. Jeg savner mit gamle vækkeur, hvor jeg selv kunne indstille alarmtidspunktet. Total antal timers søvnunderskud efter jeg er blevet mor: Who’s counting? Ej, nu skal jeg også være sød. Til trods for en lidt turbulent start, så har Emil mere eller mindre sovet igennem siden han var to måneder (naturligvis med periodevise afbrydelser, but sti

1. Folk som sælger ud af deres brugte (ja, BRUGTE) sutter til babyer... Jamen, what! De skal da skiftes ud på samme måde som alt andet engang imellem. 2. Når man booker tid til bloddonortapning, og der aldrig er ret mange tider at få, og når man så rent faktisk får en tid og kommer derop, og der så INGEN mennesker er? 3. Folk, der beholder plastikstykket på, på madvarer. Altså f.eks. en pakke smør eller philadelphia, altså sådan nogle varer, der har et låg og indenunder er der et stykke plastik/folie something, SOM SKAL RIVES AF. HELT AF. OG SMIDES UD. Jeg fatter ikke folk der beholder det på? Og jeg river det demonstrativt altid af, hvis jeg er steder, hvor plastiskstykket sirligt bliver lagt over smørpakken inden låget puttes på. Ups :-) 4. Folk, der tror at toiletbørster er en engangsinvestering. Så står de ellers dér i flere år på toilettet? What?! 5. Hvor bananfluer kommer fra? Opstår de bare ud af frugt/planter? Flyver de ind udefra og tiltrækkes af bananerne? Jeg har aldrig for

Den 18. juni 2016 - Bestseller Aarhus City Halvmarathon.  Et løb jeg havde næret en lille drøm om at deltage i. En lille drøm, men den var der. Og efter at have været afsted på 10 km. første gang efter fødslen for lidt over en månedstid siden turde jeg tro en lille smule på det. Men sådan skulle det desværre ikke gå... Løbefesten i Aarhus er i dag aflyst, i hvert fald for mit vedkommende.  Kort tid efter at jeg var afsted på de 10 km. fik jeg et hold i ryggen. Den slags hold i ryggen, hvor jeg i to dage næsten ikke kunne løfte Emil. En uges tid efter satte jeg mig på spinningcyklen for at se, om kroppen kunne det, da jeg stadig havde ondt. Det gik, men jeg kunne ikke give mig 100%. Jeg prøvede også med små løbeture på 5 km. med Emil i babyjoggeren for at teste, hvad ryggen kunne holde til. Under de første par ture havde jeg ondt, men det blev stille og roligt bedre, så jeg "kun" havde ondt efter løbeturen. Men faktum er, at min ryg skulle bruge mellem 3 uger og 1 måned p

Jeg havde uendeligt mange tanker om, hvordan livet på barsel ville være - nogle af dem også lidt for lyserøde, dét indrømmer jeg (som eksempelvis den dér idé om nybagte boller nærmest hver dag, et hjem der altid skinner og evindeligt overskud med en altid glad baby, der sover når mor mener, han skal sove) Altså, bare den slags lyserøde forestillinger ;o) Faktum er, at det på mange måder har overrasket mig at være på barsel - på godt og "ondt" eller hvad man nu siger.  Én af tingene, som jeg tror mange kvinder gør sig overvejelser om er den famøse mødregruppe. For sådan én skal man jo være med i, og man SKAL jo kunne med alle, og man SKAL jo sidde i den sociale rundkreds og være snusfornuftige mødre, der fordyber sig i sit eget og de andres børn, right? :-) Well, jeg var faktisk så privilegeret (i hvert fald ud fra min egen optik) at møde og lære pigerne i min mødregruppe at kende FØR vi blev mødre, og det tror jeg faktisk var en virkelig god ting. Ikke at vi ikke h

Med dette blogindlæg bekræfter jeg uden tvivl flere i deres tanker om, at barselslivet er en ren ferie... Bare rolig, det er det ikke. Når det er sagt, så nyder jeg gerne de stunder, når jeg kan kaste mig over min nuværende favoritserie på Netflix. Den dér serie, som man husker tilbage på som værende noget helt særligt, og som er stærkt vanedannende! Jeg har nemlig - efter længere tids overvejelse - lavet en "What-to-watch" liste ud fra mine præferencer, som dækker alt lige fra politik, krimi, drama og romantik. Her kommer et udpluk af mine yndlingsserier, som i øvrigt er listet i uvilkårlig rækkefølge for det er simpelthen umuligt at vælge "the one". SUITS / 5 sæsoner, flere sæsoner på vej (YAY :o)) SUITS har på alle måder lidt af det hele, både for de kvindelige og mandlige seere. SUITS er en fiktiv serie om et advokatfirma, og de indbyrdes intriger, dramaer og romancer, der følger med, når man er et af New Yorks førende advokathuse.  Rent personamæs