Blog by Munkholm

Gid det altid var sådan... Altså, at når der var gråvejr, så betød det wellnessvejr. I Danmark ville det nok blive en jævnt dyr fornøjelse. Nå, men sådan en tirsdag har jeg haft... Den dér slags en-lille-bid-af-himlen-tirsdage! :o) Hvis jeg nu siger, at den indebærer at blive smurt ind i en chokolademaske fra top til tå, få ansigtsbehandling, få pedicure inkl. hvide franske tåspidser og nårh ja... Voksning af ben (gys!), så kan alle kvinder vel kun dåne en lille smule, for sådan har min tirsdag set ud :o) Min all-time yndligskosmetolog Ida fra Hudplejeinstituttet i Randers er i dag blevet færdiguddannet (bestået med sølv - you rock girl!), og hun spurgte tilbage i Januar måned, om jeg ville være hendes model til første del af svendeprøven. Og naturligvis! Det eneste krav var, at jeg ikke måtte barbere mine ben op til en måned (gerne halvanden) før svendeprøven, og det var da det mindste problem tænkte jeg. Jeg blev i den grad klogere... Dagen startede tidligt. Tidligere end Emil ment

Over 100 millioner eksemplarer og oversat til 52 sprog. Og at traileren til filmatiseringen sidste år blev set mere end 93 millioner gange. Ja, jeg taler om Fifty Shades of Grey.  De fleste kvinder har set den, men nok nærmest ALLE har hørt om den. Fifty Shades of Grey... Husmorporno-filmen, der delte vandene blandt publikum, men alligevel blev en sikker biograf-succes. Jeg har set filmen flere gange (indrømmet), og læst flere bloggere og journalisters domme over den, og alle forsøger de at besvare spørgsmålet om, hvorfor mange kvinder bjergtages af denne film og i bogstavligste forstand har slugt bøgerne råt (alle gode gange to!). Jeg vil nu komme med mit bud på, hvorfor den - uagtet holdninger - er blevet til den succes, den er. Okay, inden mit bud her skal det lige siges, at vi har en vinklub på arbejdet, og nøj, hvor er Fifty Shades of Grey blevet debatteret op til flere gange i takt med indtaget af alkohol. Ofte (hurra for generalisering) foregik det således, at de af mænden

Let’s be honest… Mange gravide kvinder drømmer i det skjulte om, at når baby er født, så bliver ens krop på magisk vis om at deres krop ret hurtigt bliver sig selv igen. Lidt på samme måde som Askepot, der får sin kjole til ballet syet af små søde mus. Jeg er ked af at måtte skuffe jer, men… Not gonna happen! Ikke at det er umuligt, overhovedet, men der skal lige lidt mere til, og for nogle går det nemmere end andre og omvendt. Jeg skal også være ærlig og sige at, jeg ikke var én af dem. Jeg gruede for at forblive stor, altså stor som i, at man lignede en, der konstant var lidt gravid. Årsagen til denne frygt er logisk; jeg var som ung (altså som i mine begyndende 20’ere) en stor pige. Ikke gigantisk, men stor, og kampen for at komme de kilo til livs var hård, men det bedste jeg nogensinde har gjort for mig selv. Kald mig blot forfængelig og egoistisk, men den del var og er vigtig for mig, især når man som jeg har være 15 kilo større end jeg er nu, og har kæmpet for at nå dertil,