Antiklimaks og forestillingen om nye tider
Det er i dag søndag d. 6. september. For et år siden var jeg i mit livs form, og havde netop løbet det andet halvmarathon i mit liv, og samtidig slået min personlige rekord fra mit første. Og nu sidder jeg her og det at løbe små 2 km. virker som en lille sejr her i den 27. uge af min graviditet. Nogle vil måske mene, at det er utaknemmeligt, når man som jeg ikke har nogle gener under graviditeten, når jeg siger, at jeg savner at løbe som jeg plejer, spinne som jeg plejer og ikke blive forpustet af blot af gå for hurtigt op ad trappen. Den sidste løbetur jeg var afsted på, løb jeg 2.25 km. og det føltes godt! Tiderne er slet ikke det samme (overhovedet!), og med det antal km. i benene stod jeg efterfølgende overfor to dage med ondt i ryggen efter, hvad der tidligere var en urimelig lille løbetur. Men løbeturen og de efterfølgende gener i ryggen fik mig til at tænke på, hvordan min krop og min form vil arte sig efter fødslen. Jeg har været en stor pige engang, ikke at jeg var et