Blog by Munkholm

Klokken er 20.51 den 10. december 2017. 2. søndag i advent OG det har sneet... Lige på det punkt vil begejstringen ingen ende tage 😍 Men her sidder jeg i sofaen med udsigt til en smukt tændt adventskrans, en lidt for stor mave, 23 dage til termin, og tanker der (naturligvis) flyver rundt. Fødsel... Hvornår og hvordan? Lillebror... Ligner han Emil, og hvordan er hans sind? Amning...... Et punkt, der nok i virkeligheden fylder mere end hvad jeg vil indrømme.  Amning er en helt naturlig del af det at føde et barn. At give den bedste form for næring videre til det væsen, man har skabt. Desværre er amning ikke for alle. Årsagerne kan være forskellige, og valget er i sidste ende individuelt.  Med Emil havde vi et besværet ammeforløb. Et forløb der startede godt, or so I thought...  Men vi endte med en genindlæggelse blot 4 dage efter fødslen. Emil havde tabt sig for meget. Vi var blevet sendt hjem med en tro på, at alt kørte. De fantastiske jordemødre på familieafsnittet sagde det. Ve

Det er din fødselsdag. Nogle timer endnu. Jeg sidder i sofaen med udsigt til flag, gaver, balloner og stearinlys. Dine forældre slapper af, og du ligger trygt og sover i din seng. Om lidt skal flagene og ballonerne pakkes væk. Og så er din 2 års fødselsdag slut. Det er den allerede for dig. Men slet ikke for mig. I de her sidste timer, hvor gæsterne er gået hjem, kagerne er spist, hvor sangene er sunget og krammerne givet, så føler jeg nok i virkeligheden allermest, at det er din dag i dag – din fødselsdag. Nu, hvor jeg har minderne om i dag, der blander sig med minderne om de sidste to år i vores liv. Med dig.  Minderne om den smukke decembermorgen, du kom til verden og jeg blev din mor. Minderne om den hurtige og fine fødsel, som var præcis som den skulle være. Og da jeg fik dig op til mig og med tårer i øjnene fik fremstammet ”Nu er han her”. Du er det fineste lille menneske, Emil. Og du gør mig så stolt, så glad og så taknemmelig. Du udfordrer mig dagligt, og du gør mig til et b

Der findes de dér rosenrøde blog-indlæg, som fortæller om, hvor smukt det er at være gravid. Mærke liv og vide at man skaber sit afkom. Men... Der er også en akavet bagside af medaljen. En lidt mere ærlig og knapt så flatterende: Der er simpelthen ikke noget mere kikset end at skulle aflevere de vanlige urinprøver hos lægen. Man går hen til sekratæren, beder om den klassiske plastic-camping-kop og går mod toilettet. Man får tisset af og forsøger at gætte sig frem til, hvornår man skal stoppe for ikke at tisse over kanten på bægeret. Hænderne vaskes og du vralter tilbage til venteværelset sammen med din camping-kop. Med dit urin i. Charming, right? First-world-problems i form af tøjkriser er for en gravid tæt på hverdagsproblemer. Det absolut værste er, når man får iført sig en bluse, som man i spejlet tænker sagtens kan gå, men som i brugen kryber op. For så står man dér på sit arbejde. Med en bluse, der skærer lidt under navlen, men som du ikke selv kan se skærer et knapt så f

Jeg faldt for nyligt over denne her artikel fra Euroman: ”Så let (billigt) er det at få 10.000 følgere på Instagram”. Jeg blev straks fanget. Ikke fordi jeg selv ønsker at have så mange følgere, tværtimod, men fordi det virkede som et interessant stunt fra marketingbureauet Mediakix, som står bag undersøgelsen , der danner baggrund for artiklen. Den korte historie: Mediakix satte sig for at undersøge, hvad der skulle til for at skabe en falsk Instagramsucces. Med andre ord skabte de to falske profiler, og efterfølgende købte de sig likes til profilerne, og kunne slutteligt lande to virksomhedskontrakter til hver de to falske profiler. Efter at have læst artiklen sidder jeg tilbage med mange blandede tanker. Tanker der netop er ført til dette blogindlæg. I virksomhedernes evindelige jagt på at nå især målgrupperne Millinnials og Generation Z, så må der til tider tages mere alternative idéer i brug. Det medgiver jeg. Nedenstående tegner en slags billede af Millinnials og

De fleste amatør-håndboldspillere ved, at udstrækning til tider er en by i Rusland. Eller det vil sige.. Faktisk hører det mere til reglen end undtagelsen, at man ”glemmer” udstrækningen, fordi der er andre og mere vigtige ting, der skal tales om. Ja, det er en generalisering... Så på forhånd sorry til alle jer über-smidige håndboldspillere derude J Jeg indrømmer blankt, at jeg ikke er særlig smidig. Faktisk er jeg så lidt smidig, at min tømrer til mand er mere smidig end undertegnede. Yes, I said it!  Nå, men nu til sagens kerne.. Jeg er normalt en særdeles aktiv pige (pudser lige glorien) med både løb, håndbold og spinning som faste dele i min hverdag. Men men men... Denne her fine graviditet er (som nævnt i blogindlægget her ) væsentlig anderledes end første gang. Da jeg ventede Emil var den eneste forskel fra før og under graviditet, at jeg ikke drak alkohol og ikke spillede håndbold, men jeg løb og spinnede præcis som jeg plejede. Sågår frem til 14 dage før fødslen J Den

... when expecting no. 2!  Det er helt sikkert ikke alle, der ved det. Medmindre de har mødt mig og har bemærket, at min figur har ændret sig (drastisk!!). Men ja, jeg er gravid (og har ikke blot spist for meget chokolade), og vi venter os nr. 2. Der bliver ca. 25 mdr. imellem dem, og det bliver perfekt, og pissehårdt! Følelsen er en blanding af lykkerus og indre panik (mor til to... WTF!?), og så en hulans masse spørgsmål og tanker. Vi ville (ligesom sidst) gerne kende kønnet, og det viser sig, at vi skal have en lille lækker lillebror <3 Det er sq da egentlig meget heldigt, når vi nu er så pokkers gode til at lave drenge ;o) Altså, jeg mener... Se ham lige ;o) I den forbindelse har jeg gjort mig nogle tanker om graviditeten, fødslen og det faktum, at det er en lillebror, der ligger lunt og godt i min mave:          Fødslen Jeg havde en hurtig fødsel, men en virkelig god én af slagsen. Jeg håber, at det vil gå på samme måde igen... I løbet af de første 20 u

I morges på vej på arbejde kørte jeg forbi én af flere lastbiler. Mange faktisk. Men den her ene lastbil fangede min opmærksomhed. Dog fastholdte jeg stadig blikket på vejen – no worries 😊 Lastbilen havde et kæmpestort billede af det smukke brusende vesterhav kombineret med teksten ”Jaccusi i Thy”, og så med et ”lille logo” (så lille som det nu kan være på en lastbil), hvor der stod ”Bakkedal – Fra os i Thy”. Det fik mig til at reflektere over indpakningen. Ikke kun af lastbilen, men også af deres smørbare produkter. Det er på mange måder en helt almindelig smørpakke, men den er pakket ind med så meget sjæl rent branding-wise, at det giver mig en oplevelse af ”den ægte vare”, når jeg køber produktet. For det gør jeg. Der kan være tilbud på Kærgården eller Lurpak, men jeg ender altid med Bakkedal. Hvorfor? ”Men er det så smagen?” Næ. Eller nej, det er det faktisk ikke. Nu har jeg endnu ikke haft fornøjelsen af en smør-smagning (#pæntnejtak), men smagen er for mig fin. Rigti

I går så jeg sidste del af dokumentaren ”Børnene på psyk”. Fuldstændig vædet til med tårer i øjnene. Lammet og rystet over, at et stigende antal unge mennesker indlægges på psykiatisk pga. tvangstanker, anoreksi eller noget helt tredje. 40% over de seneste 5 år. Jeg får ondt i hjertet. I sjælen. Det gør sådan fysisk ondt, når man ser og hører om de unge mennesker og deres indre kamp. Årsagerne er mange, men ofte er det ydre belastninger, hvor børnene har mistet, og de har oplevet store forandringer i livet. Det fik mig til at reflektere over det samfund, som vores kære små skal vokse op i.. For hvad er der galt med samfundet, når antallet af børne- og ungdomsindlæggelser bare stiger og stiger? Og hvordan kan vi som forældre gøre en forskel?  Det lykkeligste folkefærd Vi har det godt i Danmark. Ingen tvivl om det. Vi har mange muligheder, privilegier og det er ikke uden grund, at vi igen er blevet kåret til verdens lykkeligste folkefærd. Men der er noget galt i Danmark, når t

           ... været på tøsetur til København med verdens bedste Lizzer! Der var god mad, lækker vin og for få penge! #vigørdetigen            ... spist latterligt mange ostehapsere! Altså, som i ALT for mange!            … set Fifty Shades Darker..... Twice....            ... kastet op i biografen. Efter filmen var færdig og imens folk ventede på at komme ud..            ... deltaget i SMWCPH (Social Media Week Copenhagen) for første gang, men bestemt ikke sidste gang!            ... bestilt ferie med Spies til efteråret 💋 #YAY            ... været på familietur med verdensklasse venner til Skallerup Klit – hurra for et hit for store og små!            ... sammen med en kollega overvejet muligheden for en førstehjælpskasse med chokolade i.            ... hørt E sige ”nat” og ”træt” for første gang... Nu mangler mor og far bare, at han rent faktisk efterlever det at sige godnat og være træt 😜            ... sammen med mit håndboldhold vundet vores pulje, hvilket betyder

Der har været stilhed på bloggen længe, simpelthen fordi jeg ikke har haft tid. Men med tanke på, at Januar næsten er forbi (shiiiiiiit), så først og fremmest et forsinket godt nytår... Dernæst, hvilken bedre måde at runde Januar af på end at reflektere lidt over 2017  😊 . 3 ting jeg glæder mig til i 2017 Jeg glæder mig til at følge Emils udvikling, som bare stormer derud af ligenu. Jeg glæder mig til at være ved hans side, når han oplever nye ting, når han siger et nyt ord og når hans forståelse kontinuerligt udvikler sig. Han har SÅ meget personlighed, og jeg elsker at opleve nye facetter af den. Åh shit, hvor bliver han altså hurtigt stor! Tid. Altså, misforstå mig ikke... Jeg ved godt, at jeg ikke får flere timer i døgnet, men jeg glæder mig til tid med familien og vennerne. Jeg glæder mig til fridage og ferier, hvor det – faktisk i endnu højere grad end før – handler om nærvær og bare være. Jeg glæder mig til forår og sommer. Jeg glæder mig til lyse aftener (og et gens