Kære Emil

Det er din fødselsdag. Nogle timer endnu. Jeg sidder i sofaen med udsigt til flag, gaver, balloner og stearinlys. Dine forældre slapper af, og du ligger trygt og sover i din seng. Om lidt skal flagene og ballonerne pakkes væk. Og så er din 2 års fødselsdag slut.
Det er den allerede for dig. Men slet ikke for mig. I de her sidste timer, hvor gæsterne er gået hjem, kagerne er spist, hvor sangene er sunget og krammerne givet, så føler jeg nok i virkeligheden allermest, at det er din dag i dag – din fødselsdag. Nu, hvor jeg har minderne om i dag, der blander sig med minderne om de sidste to år i vores liv. Med dig. Minderne om den smukke decembermorgen, du kom til verden og jeg blev din mor. Minderne om den hurtige og fine fødsel, som var præcis som den skulle være. Og da jeg fik dig op til mig og med tårer i øjnene fik fremstammet ”Nu er han her”. Du er det fineste lille menneske, Emil. Og du gør mig så stolt, så glad og så taknemmelig. Du udfordrer mig dagligt, og du gør mig til et bedre menneske. 
Emil. Tak fordi du blev vores. Jeg håber, at du altid vil være det.

Tillykke min dreng med de fineste, sjoveste, hårdeste, bedste to år af mit liv - jeg elsker dig.


/ G


Comments

Popular posts from this blog

”En oplevelse”, siger du....?

Barselslivet - fordomme om den dér mødregruppe

Kære Emil