Jeg kan ikke følge med…
Mit hjerte slår dobbeltslag, når lille Viktor griner til mig. Vågner og smiler ved bare min tilstedeværelse. Han bliver 3 måneder i næste uge. Og så er det tre måneder siden, at mit hjerte på magisk vis bare blev dobbelt så stort. 3 måneder… Og jeg kan ikke følge med. Det er så klichefyldt det med, at alting bare går så stærkt, når man får børn, men det gør det bare ikke mindre sandt. For det gør det. Viktor skal starte i institution til efteråret, hvilket giver mig lidt over et halvt år mere hjemme med ham… Et lille bitte halvt år. Og når det halve års tid er gået, og pludselig er vi så meget tættere på Emils 3 års fødselsdag, Viktors 1 års fødselsdag og dermed også 2019. Året hvor Emil skal starte i børnehave. Jeg forstår det ikke. Jeg husker det som i går, at lille Emil kiggede ud til verden, hans første skridt og hans første ord ”hej” på hans 1 års fødselsdag. Og nu står jeg her. Mor til en på knapt 2 ½ og en lille størrelse på knapt 3 måneder. Hvordan er det lige sket