Blog by Munkholm

Min lille dreng. Lillebror. Tillykke med det første år af dit liv. For et år siden kom du til verden. og fuldendte os.   I et år har jeg haft dine søde og drilske øjne at kigge ind i, din bløde hud at kysse på og din duft og varme i mine arme. Og straks da du var hos mig, mærkede jeg det. Følelsen af at være komplet. Fuldendt. Og du var helt perfekt. Jeg mærkede den usårlige kærlighed strømme ind over mig igen, og vidste med ét, at jeg ville passe på dig. For altid. Så kære lille Viktor. Kære stædige, dramatiske, sjove og charmerende lille Viktor. Tillykke. Og tak. Tak for din evne til at udvikle mig, for din viljestyrke, for din tillid og for al din kærlighed. Tak fordi det lige var dig, der blev vores elskede lille lillebror. /G

Det er din fødselsdag i dag - 3 år.  3 år med kys, kram, spark, udfordringer, lykkerus og minder. Hver eneste lille oplevelse er alt sammen med til at gøre dig til det fine lille 3 årige menneske, du er blevet. En lille stor dreng. Det med minder er en finurlig størrelse. For på én og samme tid er minderne om den smukke decembermorgen, hvor du blev vores, stadig meget tydelig, og alligevel føles den meget ældre end de 3 år, der nu er gået. Du vendte rundt på mit liv og på ordet ”kærlighed”, og jeg har elsket det ligesiden. Kære Emil. Du er det dejligste lille menneske, som i morgen vågner op til en ny virkelighed i børnehaven. En ny start, der skaber nye minder. Jeg ved, at du vil klare det godt. For du har din mors lyse sind og din fars gå-på-mod. Du udfordrer mig dagligt, og du kan få mig til at grine som ingen anden. Du gør mig glad helt ind i hjertet. Og du gør mig så stolt. Tak Emil. Tak fordi du er dig, og fordi du gør min verden endnu bedre. Tillykk

I dag er Emil afleveret til sin sidste dag som vuggestuebarn. En dag, som markerer hans næste skridt ud i den lille store verden. Jeg har egentlig været meget rolig omkring det faktum, at jeg på mandag er mor til en 3 årig børnehavedreng. Men i dag ramte det mig. Efter Emil havde givet sin lille gave til én af pædagogerne og vi fik stillet kagen fra os (lettere modvilligt, men han fik dog sin mor til at love, at hun ikke ville spise den), så gik det op for mig… Shit, fra næste uge skal du afleveres i nye omgivelser. Godt nok stadigvæk i det samme hus, but still… Jeg gav ham en ordentlig kildetur inden jeg smuttede fra en glad og legende Emil. Jeg satte mig i bilen og fik en klump i halsen. Pyha… Børnehavebarn og snart 3 år gammel. Erkendelsen ramte mig lidt som en mavepuster. Men jeg ved, at han glæder sig, og jeg glæder mig til at bringe ham videre i trygge rammer hos verdens bedste børnehus. Heldigvis slipper vi ikke vuggestuen helt, da den lille ballademager til Vik

… er jeg mor til en 3 årig børnehavedreng og en vuggestuedreng. Om en måned er barselsdagen skiftet ud og der er indkørt af nye rutiner. Faktisk er der kun lidt over 14 dage til de starter! Heldigvis alt sammen i den integrerede institution, som vi er så heldige at have begge drengene i. Det betyder også, at de næste par uger om noget skal bruges på at kysse og kramme. På at nyde og være i barslen… Den sidste. Punktum. Og hvad har jeg så nået i denne barsel? Ikke så meget som jeg havde håbet på, men når alt kommer til alt, så er det i virkeligheden nok det helt rigtige. Jeg har naturligvis stadig en lille to-do-liste, som jeg gerne vil sætte lidt flere streger på. Det er dog en sjov fornemmelse. At det dér barsel snart er slut. Det er en ambivalent følelse på en eller anden måde. Fordi jeg glæder mig til at komme i gang med at arbejde igen og få en hverdag etableret, men også fordi jeg ved, at jeg får mindre tid med de to små. Men alt i alt, så glæder jeg mig. Det

Lige om lidt skriver vi den 1. oktober. Det betyder for det første, at der så kun er 5 dage til min fødselsdag - blot en kærlig reminder, hvis I havde glemt det ;o) For det andet er den 1. oktober en ganske særlig dag. Det er nemlig dagen for målet for mit vægttab. Jovist, det kan for nogle måske virke lidt fjollet eller tangerende til tåbeligt at sætte sig en deadline, men det er altså noget af det, der virker bedst for mig 😊 På de første 8 måneder, dvs. frem til slutningen af August, havde min egen personlige kamp resulteret i minus 18 kilo. Et resultat, som jeg er ovenud stolt af. Men det var bare ikke helt nok. Jeg var ikke dér, hvor jeg var tilfreds, og heller ikke helt dér, hvor jeg endte efter Emil.  Så jeg satte for alvor kampen ind med et forløb hos en personlig træner. Et forløb, der hedder "Fit på 30 dage". Et forløb med Birgitte Pedersen - Studie 1, Personal Fitness . Forløbet går i al sin enkelhed ud på, at man får 3 forskellige kostplaner og derudover mød

... flasker, leg, træning, mad, oprydning og vasketøj mm., så er Viktor rent faktisk blevet 8 måneder i onsdags. Og har der så ikke været ret så stille på bloggen? JO! Alt for stille, hvis du spørger mig. Men en særdeles sød (og til tider pænt irriterende) charmebøf stjæler faktisk al min tid, sammen med sin storebror. Mange fleregangs forældre har fortalt mig, at nr. 2 (eller nr. 3) altid er værre end den førstefødte. Ærligt, jeg troede faktisk ikke, at det med søvnen fra Emil af kunne blive værre. Det kunne det så ;o) Indtil for en måneds tid siden brugte i gennemsnit mellem 2-3 timer på at putte en fuldstændig hysterisk grædende og skrigende Viktor. Det betød, at han først sov omkring kl. 22.00 hver eneste aften. Og samtidig vågnede senest kl. 06.00. For så dernæst kun at sove mellem 3 og 4 timer i alt om dagen. Jeg behøver ikke uddybe mere end at sige, at det har været rocker-hårdt. Og når jeg skriver "har været", så skal det forstås sådan, at det heldigvis er bleve

Lad mig først slå fast. Det er ikke en eller anden russer, jeg refererer til, eller en fancy latinsk betegnelse for hæmorider. Nej, Rectus Diastase er faktisk den latinske betegnelse for delte mavemuskler. Noget der rammer de fleste gravide allerede under deres graviditet. Og hvis man ikke er påbegyndt træningen mod disse delte mavemuskler allerede under sin graviditet, så kan det altså tage mellem 4 til 24 måneder for dem at samle sig! Du kan læse meget mere om det her . Nå, men anyhow… Jeg er fortsat i gang med kampen mod de sidste genstridige 6 kg. Og det går da heldigvis fremad. Denne gang har jeg besluttet mig for at gøre det rigtigt. At give kroppen, og i særdeleshed min core, den træning den trænger til, og fortjener. Udover at gå til Mamma Cross hver tirsdag og torsdag og mine løbeture, så har jeg netop mødtes med træneren for vores Mamma Cross hold, Emilie. (Og ja, jeg kan godt høre, at jeg lyder lidt for hellig ligenu... Men bare rolig. Der ryger stadig masser af

Det er den 21. maj, og Viktor er snart 5 måneder gammel. Som vanligt forstår jeg ikke et hak af, hvordan tiden kan gå så stærkt. Der er dog én ting, der ikke går stærkt. Og præcis dét, jeg ønskede mig allermest ville gøre det. Nemlig vægttabet. Når jeg skriver det her, sort på hvidt, så kan jeg godt fornemme, at jeg virker utaknemmelig, og ikke helt evner at se, hvor godt jeg egentlig har gjort det hidtil. For siden lille Viktor kom til verden har jeg tabt mig 15 kg. 15 kg. Det er sq alligevel meget. Og det er gået ud over al forventning, men nu begynder de virkelig svære kg også. Det er de sidste 7 kg, der skal barberes væk. I forhold til sidste gang er jeg fint med, så det er egentlig ikke det, der ”stresser” mig. Men det er drømmen om at kunne bruge mit tøjskab igen, drømmen om at se sig i spejlet og være nogenlunde tilfreds… Selv med strækmærker og slatne bryster. Jeg ved godt, at det nok skal komme. Og jeg skal være stolt af at være nået så langt. Men tiden li

Kinderne er stadig lidt til den runde side, bagdelen er stadig lidt for stor, og der er lidt for meget mave. Endnu. Brysterne er der, men det er hvis primært for Viktors skyld. Jeg gruer for deres fylde (eller mangel på samme) og tyngdepunkt, når amningen stopper om ikke så længe. Nå, men... Anyhow. Viktor blev hele tre måneder her i påsken. Tre måneder der er fløjet afsted. Derfor lige en lille status på, hvordan de første tre måneder har været. I løbet af de første tre måneder har jeg: -        … siddet op og sovet imens jeg ammede for 4 gang på en og samme nat. -        … tudet. Flere gange. Især om aftenen, når lille Viktor ikke ville overgive sig pga. maveonde. -        … mærket kærligheden. Sådan helt ind i hjertet. -        … haft almindelig dagsmake-up på maks. 10 gange. -        … tabt mig 13 kg. siden hjemkomst fra fødslen. Og mangler stadig 10 kg. -        … irriteret mig over mine nye venner; Hr. og Fru strækmærker. Lige dér. Midt på ma

Mit hjerte slår dobbeltslag, når lille Viktor griner til mig. Vågner og smiler ved bare min tilstedeværelse. Han bliver 3 måneder i næste uge. Og så er det tre måneder siden, at mit hjerte på magisk vis bare blev dobbelt så stort. 3 måneder… Og jeg kan ikke følge med. Det er så klichefyldt det med, at alting bare går så stærkt, når man får børn, men det gør det bare ikke mindre sandt. For det gør det. Viktor skal starte i institution til efteråret, hvilket giver mig lidt over et halvt år mere hjemme med ham… Et lille bitte halvt år. Og når det halve års tid er gået, og pludselig er vi så meget tættere på Emils 3 års fødselsdag, Viktors 1 års fødselsdag og dermed også 2019. Året hvor Emil skal starte i børnehave. Jeg forstår det ikke. Jeg husker det som i går, at lille Emil kiggede ud til verden, hans første skridt og hans første ord ”hej” på hans 1 års fødselsdag. Og nu står jeg her. Mor til en på knapt 2 ½ og en lille størrelse på knapt 3 måneder. Hvordan er det lige sket

Det er snart to måneder siden, at Viktor mødte verden. Og jeg er klar til at berette om min fødselshistorie. En historie noget anderledes end med Emil. Værsegod :-) Vi starter egentlig et par dage før hans fødselsdag, nemlig tirsdag den 27. december, hvor jeg havde en tid hos min søde jordemoder. En tid, som hverken hun eller jeg egentlig havde forventet, at jeg skulle møde op til. Nogle af jer ved, at jeg har døjet en del mere med alting under den anden graviditet her, og derfor havde min jordemoder og jeg talt om en hindeløsning, hvis jeg skulle dukke op den 27. december. Det lykkedes.   Jeg tog fra jordemoderkonsultationen en hindeløsning rigere og håb forude. Efter jordemoderkonsultationen mødtes jeg til lidt barselshygge med en veninde, som anbefalede fødselsmodnende akupunktur. Anbefalingen gik til Christina Klok (akupunktør med speciale i fertilitet), og en jeg også selv havde gode erfaringer med. Jeg blev enig med mig selv om at smide hende en mail om, at hvis hun nu skulle