Posts

Showing posts from December, 2018

Kære Viktor

Image
Min lille dreng. Lillebror. Tillykke med det første år af dit liv. For et år siden kom du til verden. og fuldendte os.   I et år har jeg haft dine søde og drilske øjne at kigge ind i, din bløde hud at kysse på og din duft og varme i mine arme. Og straks da du var hos mig, mærkede jeg det. Følelsen af at være komplet. Fuldendt. Og du var helt perfekt. Jeg mærkede den usårlige kærlighed strømme ind over mig igen, og vidste med ét, at jeg ville passe på dig. For altid. Så kære lille Viktor. Kære stædige, dramatiske, sjove og charmerende lille Viktor. Tillykke. Og tak. Tak for din evne til at udvikle mig, for din viljestyrke, for din tillid og for al din kærlighed. Tak fordi det lige var dig, der blev vores elskede lille lillebror. /G

Kære Emil

Image
Det er din fødselsdag i dag - 3 år.  3 år med kys, kram, spark, udfordringer, lykkerus og minder. Hver eneste lille oplevelse er alt sammen med til at gøre dig til det fine lille 3 årige menneske, du er blevet. En lille stor dreng. Det med minder er en finurlig størrelse. For på én og samme tid er minderne om den smukke decembermorgen, hvor du blev vores, stadig meget tydelig, og alligevel føles den meget ældre end de 3 år, der nu er gået. Du vendte rundt på mit liv og på ordet ”kærlighed”, og jeg har elsket det ligesiden. Kære Emil. Du er det dejligste lille menneske, som i morgen vågner op til en ny virkelighed i børnehaven. En ny start, der skaber nye minder. Jeg ved, at du vil klare det godt. For du har din mors lyse sind og din fars gå-på-mod. Du udfordrer mig dagligt, og du kan få mig til at grine som ingen anden. Du gør mig glad helt ind i hjertet. Og du gør mig så stolt. Tak Emil. Tak fordi du er dig, og fordi du gør min verden endnu bedre. Tillykk