Barselslivet - fordomme om den dér mødregruppe

Jeg havde uendeligt mange tanker om, hvordan livet på barsel ville være - nogle af dem også lidt for lyserøde, dét indrømmer jeg (som eksempelvis den dér idé om nybagte boller nærmest hver dag, et hjem der altid skinner og evindeligt overskud med en altid glad baby, der sover når mor mener, han skal sove) Altså, bare den slags lyserøde forestillinger ;o) Faktum er, at det på mange måder har overrasket mig at være på barsel - på godt og "ondt" eller hvad man nu siger. 

Én af tingene, som jeg tror mange kvinder gør sig overvejelser om er den famøse mødregruppe. For sådan én skal man jo være med i, og man SKAL jo kunne med alle, og man SKAL jo sidde i den sociale rundkreds og være snusfornuftige mødre, der fordyber sig i sit eget og de andres børn, right? :-)

Well, jeg var faktisk så privilegeret (i hvert fald ud fra min egen optik) at møde og lære pigerne i min mødregruppe at kende FØR vi blev mødre, og det tror jeg faktisk var en virkelig god ting. Ikke at vi ikke havde klikket ellers, men det er bare meget rart at kende folk en smule inden man oplever sådan en ”lifechanger” som dét at få et barn virkelig er. 

Jeg husker stadig det første møde i Familieiværksætterne (FYI: Familieiværksætterne er en gratis fødsels- og forældreforberedelse for førstegangsforældre, tilbudt af forskellige kommuner, og indeholder information og vejledning om de udfordringer og spørgsmål, der venter én. I Familieiværksætterne er man sammensat ud fra terminsdato (og ikke bopæl som normalt), og forløbet giver én mulighed for at bruge hinanden som ressourcer i en gruppe, der følges ad fra graviditet til livet som forældre). Det var på alle måder lidt mærkeligt at sidde dér med store maver og kigge på hinanden. ”Nå, nu er det så meningen at vi skal blive venner pga. de her maver… Aha.” Jeg var spændt, skeptisk, men samtidig optimistisk. Eller jeg håbede i hvert fald. Ellers ville det da virkelig blive en uendelig lang barsel… Det var tydeligt at mærke, at vi var nogle stykker som forsøgte at bryde isen, hvilket også lykkedes sådan rimeligt. Og jeg gik derfra med en mavefornemmelse af, at det her havde potentiale til at blive godt. Jeg er glad for at kunne sige, at det blev og er det!

Jeg må dog blankt erkende, at jeg havde gruet for, hvordan det ville være at mødes, når vi alle havde født. Ville ALT handle om de kære små? Ville der være plads til at snakke faglighed og afsavnet heraf? Ville der være plads til ”dagens øf” og til sjov og ballade? Eller fordi vi ville være en lille gruppe af mødre, var det så kun automatisk lig med lange samtaler om lortebleer, søvn, mad osv.?

Heldigvis tog jeg fejl – så grueligt fejl, i hvert fald med min mødregruppe! Når vi mødes handler det om ALT, og jeg mener virkelig alt! Ligefra lortebleer til arbejdsafsavn til irriterende mænd til grin til tøj og til helt almindelige tøseting, og dét er fedt! Jeg må sige, at jeg føler mig privilegeret over at være havnet midt i sådan en mødregruppe, hvor vi har lært hinanden at kende som individer og som mødre.

Så med andre ord er mødregrupper ikke bare en gruppe mødre, der sidder i en social rundkreds (hurra for fordomme ;o)), men faktisk alt muligt andet også. Og det bedste er, at vi faktisk er endt med at blive rigtig gode venner, og dét er en ting, jeg sætter pris på – både nu og i fremtiden :-)

/G