8 akavede situationer som gravid

Der findes de dér rosenrøde blog-indlæg, som fortæller om, hvor smukt det er at være gravid. Mærke liv og vide at man skaber sit afkom. Men... Der er også en akavet bagside af medaljen. En lidt mere ærlig og knapt så flatterende:

  1. Der er simpelthen ikke noget mere kikset end at skulle aflevere de vanlige urinprøver hos lægen. Man går hen til sekratæren, beder om den klassiske plastic-camping-kop og går mod toilettet. Man får tisset af og forsøger at gætte sig frem til, hvornår man skal stoppe for ikke at tisse over kanten på bægeret. Hænderne vaskes og du vralter tilbage til venteværelset sammen med din camping-kop. Med dit urin i. Charming, right?
  2. First-world-problems i form af tøjkriser er for en gravid tæt på hverdagsproblemer. Det absolut værste er, når man får iført sig en bluse, som man i spejlet tænker sagtens kan gå, men som i brugen kryber op. For så står man dér på sit arbejde. Med en bluse, der skærer lidt under navlen, men som du ikke selv kan se skærer et knapt så flatterende sted. I bedste tilfælde har du strømpebukser og nederdel eller et par bukser på med højt skaft op over maven. I værste tilfælde... Så har du ikke. Og det syn er lidt ligesom en lidt for stor øl-vom i en lidt for lille t-shirt.  
  3. ”Husker du at lave dine knibeøvelser?”  Nøj, hvor har jeg hørt det spørgsmål mange gange! Jaaaaa, altså... Sådan nogle gange. Sådan når jeg lige husker det-ish. Uanset hvad er pointen her, at jeg som andengangsgravid ofte føler, at jeg sjatpisser til trods for en semi-stærk bækkenbund (lægens udsagn).
  4. For nu lige at blive ved det med sjatpisseriet og lægens udsagn herom... Ja, så er det jo helt sikkert en fest for kvinder (og ikke kun gravide) at få to fingre op til lige at mærke efter, om alt nu er som det skal være.
  5. Jeg har gennemskuet, hvorfor man som andengangsgravid ikke tilbydes at komme på de før-fødselshold, hvor man bl.a. ser fødeafdelingen. Det er fordi, man så husker ens forgangne fødsel og de smerter der dertil hører! Min mand og jeg var et smut omkring fødegangen til et tjek for lidt tid siden, og dér skete det, jeg helst ikke havde set ske. At se en kvinde ankomme og være i en ve-storm! SHIT! I so remember now....
  6. Sætningen ”Ej, det er da lige op over, hva’? Hvad er der til termin... 14 dage?” Jeg siger det bare... Stop jer selv. Medmindre I ønsker en spydig kommentar evt. efterfulgt af en knytnæve retur fra en hormonella med termin om to måneder. #selvtak
  7. Medlidenhedsblikket. Det dér altsigende bør-du-nu-blik fra Mc Donalds ekspedienten i Mc Drive køen, når man køber en Mc Flurry. Med ekstra daim... OG chokoladesovs.
  8. Det dér øjeblik, når brysterne når nye dybder og ryger halvt ned under bikini-toppen, og man ikke selv fanger det, fordi de er så tunge i forvejen.
/G

Comments

Popular posts from this blog

”En oplevelse”, siger du....?

Barselslivet - fordomme om den dér mødregruppe

Kære Emil