What to expect...

... when expecting no. 2! 

Det er helt sikkert ikke alle, der ved det. Medmindre de har mødt mig og har bemærket, at min figur har ændret sig (drastisk!!). Men ja, jeg er gravid (og har ikke blot spist for meget chokolade), og vi venter os nr. 2. Der bliver ca. 25 mdr. imellem dem, og det bliver perfekt, og pissehårdt! Følelsen er en blanding af lykkerus og indre panik (mor til to... WTF!?), og så en hulans masse spørgsmål og tanker. Vi ville (ligesom sidst) gerne kende kønnet, og det viser sig, at vi skal have en lille lækker lillebror <3 Det er sq da egentlig meget heldigt, når vi nu er så pokkers gode til at lave drenge ;o)

Altså, jeg mener... Se ham lige ;o)

I den forbindelse har jeg gjort mig nogle tanker om graviditeten, fødslen og det faktum, at det er en lillebror, der ligger lunt og godt i min mave:

       Fødslen
Jeg havde en hurtig fødsel, men en virkelig god én af slagsen. Jeg håber, at det vil gå på samme måde igen... I løbet af de første 20 uger har jeg været bekymret for, om hvad jeg evt. gjorde anderledes for at få den fødsel med Emil, jeg havde. Men nu... Halvvejs inde i anden graviditet har jeg indset, at jeg ikke kan gøre en forskel på lige præcis dét udover at passe godt på kroppen og lillebror frem til hans fødselsdag.  PS.: Overvej lige dit nattøj i ugerne op til en forestående fødsel, så du ikke kommer vraltende med hængebryster i en oversize Nuser t-shirt.

      Datoen

      Med Emil havde jeg termin den 9. december, men han kunne slet ikke vente med at komme ud og opleve verden, så jeg fødte 6 dage før tid – den 3. december. Den skarpe læser vil baseret på ovenstående kunne læse, at jeg jo så har termin tæt på nytår, hvis der ca. bliver 25 måneder mellem dem. Og det er faktisk meget tæt på at være 100% korrekt... Jeg har nemlig termin den 1. januar 2018 (pissegodt, I know – (sarkasme kan være anvendt)). Jeg ved jo godt, at lillebror kommer til verden præcis, når han mener det er tid, men jeg sender en kærlig tanke til de højere magter (og lillebror) om at komme mellem den 27. – 31. december eller efter den 2. januar ☺

         Søvn...
Nu skal det ikke lyde som en klagesang. For det er det i virkeligheden ikke. Kun på de trælse dage. Som oftest er Emil nem at putte... Der er bare et lille bitte (og til tider ret gigantisk) men. Efter han er blevet puttet kan der gå alt fra 30 min til 3 timer, hvorefter drengen så vågner og kun (som i KUN) vil sove, når han kommer ind i vores seng , med selskab vel at mærke. Falder han først i søvn hos os, så sover han uden problemer hele natten. Udfordringen er, at det jo ikke just er hver dag, at man har lyst til at gå i seng kl. 20.00. Det skal helt sikkert gøres noget ved NU. Men hvordan bliver det mon med to, og søvnrytmerne eller mangel på samme.  Bliver lillebror typen, der powernapper sig igennem dagen for efter to måneder sove mere eller mindre igennem?

         Bryster
Kan de blive mere non-existing end de var efter fødslen af Emil? Jeg bliver sq nærmest helt overrasket hver gang jeg kigger ned lige pt... Hvordan man kan gå fra Dolly Parton til to tomme te-poser, beats me....

         Amning eller malkemaskine
Kan jeg mon amme eller kaster vi os over et projekt med malkemaskinen endnu engang? Og hvis det ender med en malkemaskinetjans igen, hvordan sikrer jeg mig, at Emil ikke pludselig tænder den og sætter på sin brystkasse... (Okay, det går jo ikke, men gud, hvor ville det være sjovt. Nok mest for moren.)

       Vægten
Vægten har i denne graviditet været markant anderledes end første gang, fordi jeg hurtigt tog på. Rettelse: Jeg tog hurtigt meget på. Jeg har sat mig en indre overlægger, som jeg håber er realistisk, og lykkedes det vil tallet vise det samme som det gjorde, da jeg fødte Emil. Men jeg er spændt på, om jeg kan tabe mig igen på samme vis som sidst. Jeg ved, at kampen bliver hård, men det er en kamp jeg vil tage, og agter at vinde! 

       Lillebror (og Emil)
Lykkerus. Kærlighed. Jeg glæder mig til at møde det lille væsen, se ham og genopleve hele den hårde men livsbekræftende tid. Og jeg glæder mig til at se Emils reaktion. Til at se ham som storebror. Jeg ved, at det bliver hårdt med to små, men det bliver også virkelig godt! ☺

       To drenge...
Min graviditet denne gang har været markant anderledes med diverse gener! Jeg havde døgnkvalme de første 3 måneder, et bækken der satte sig skævt, en uforbedrelig lyst til Marabou med appelsinkrokant, Fanta og junkfood... Med andre ord var jeg sikker på, at jeg gemte på en lille pige, og det var det jeg forberedte mig mentalt på. Da scanningen i søndags så viste en lille fin tap, så skulle min hjerne lige omstille sig... Jeg skal være drengemor. Underforstået ikke-pigemor. Det gav mig lidt at reflerektere over... For misforstå mig ikke, jeg er OVENUD LYKKELIG over, at vi skal have en lille skøn dreng mere, når jeg tænker på, hvor fantastisk Emil er. Men...  Alligevel kan jeg godt få en fornemmelse af, at der er ”noget jeg ikke får”, når jeg ikke er mor til en pige. Problemet er bare, at jeg ikke har nogen som helst anelse om hvad det er jeg går glip af. Alle piger er jo forskellige og jeg kan på trods af søvnunderskud godt regne ud, at en pige absolut ikke giver garanti for prinsessekjoler, neglelak og sirlige kreativiteter. Måske det ligesåvel handler om, at jeg aldrig være mor til én som gennemgår en graviditet. Graviditet, som for mig, er noget af det vildeste man kan præstere. Udover fødslen. Jeg skal aldrig være mor til en brud. Jeg skal aldrig være mormor. Jeg skal til gengæld (forhåbentlig) være svigermor og farmor, og jeg er ikke et sekund i tvivl om, at jeg kommer til at sparke røv til begge dele! ☺

        Ene dronning...
.. I eget hus ☺✌ Jeps, det bliver til gengæld mig! Jeg får mine dyrebare sko, tasker, make-up for mig selv (forhåbentlig). Jeg kommer til at skulle opdrage to drenge, som bliver de bedste drenge, kærester og mænd man kan ønske sig. Og dét er sq da noget af en fantastisk opgave 💕☺

     

      /G