Blog by Munkholm

Det er din fødselsdag i dag - 3 år.  3 år med kys, kram, spark, udfordringer, lykkerus og minder. Hver eneste lille oplevelse er alt sammen med til at gøre dig til det fine lille 3 årige menneske, du er blevet. En lille stor dreng. Det med minder er en finurlig størrelse. For på én og samme tid er minderne om den smukke decembermorgen, hvor du blev vores, stadig meget tydelig, og alligevel føles den meget ældre end de 3 år, der nu er gået. Du vendte rundt på mit liv og på ordet ”kærlighed”, og jeg har elsket det ligesiden. Kære Emil. Du er det dejligste lille menneske, som i morgen vågner op til en ny virkelighed i børnehaven. En ny start, der skaber nye minder. Jeg ved, at du vil klare det godt. For du har din mors lyse sind og din fars gå-på-mod. Du udfordrer mig dagligt, og du kan få mig til at grine som ingen anden. Du gør mig glad helt ind i hjertet. Og du gør mig så stolt. Tak Emil. Tak fordi du er dig, og fordi du gør min verden endnu bedre. Tillykk

I dag er Emil afleveret til sin sidste dag som vuggestuebarn. En dag, som markerer hans næste skridt ud i den lille store verden. Jeg har egentlig været meget rolig omkring det faktum, at jeg på mandag er mor til en 3 årig børnehavedreng. Men i dag ramte det mig. Efter Emil havde givet sin lille gave til én af pædagogerne og vi fik stillet kagen fra os (lettere modvilligt, men han fik dog sin mor til at love, at hun ikke ville spise den), så gik det op for mig… Shit, fra næste uge skal du afleveres i nye omgivelser. Godt nok stadigvæk i det samme hus, but still… Jeg gav ham en ordentlig kildetur inden jeg smuttede fra en glad og legende Emil. Jeg satte mig i bilen og fik en klump i halsen. Pyha… Børnehavebarn og snart 3 år gammel. Erkendelsen ramte mig lidt som en mavepuster. Men jeg ved, at han glæder sig, og jeg glæder mig til at bringe ham videre i trygge rammer hos verdens bedste børnehus. Heldigvis slipper vi ikke vuggestuen helt, da den lille ballademager til Vik

… er jeg mor til en 3 årig børnehavedreng og en vuggestuedreng. Om en måned er barselsdagen skiftet ud og der er indkørt af nye rutiner. Faktisk er der kun lidt over 14 dage til de starter! Heldigvis alt sammen i den integrerede institution, som vi er så heldige at have begge drengene i. Det betyder også, at de næste par uger om noget skal bruges på at kysse og kramme. På at nyde og være i barslen… Den sidste. Punktum. Og hvad har jeg så nået i denne barsel? Ikke så meget som jeg havde håbet på, men når alt kommer til alt, så er det i virkeligheden nok det helt rigtige. Jeg har naturligvis stadig en lille to-do-liste, som jeg gerne vil sætte lidt flere streger på. Det er dog en sjov fornemmelse. At det dér barsel snart er slut. Det er en ambivalent følelse på en eller anden måde. Fordi jeg glæder mig til at komme i gang med at arbejde igen og få en hverdag etableret, men også fordi jeg ved, at jeg får mindre tid med de to små. Men alt i alt, så glæder jeg mig. Det

Lige om lidt skriver vi den 1. oktober. Det betyder for det første, at der så kun er 5 dage til min fødselsdag - blot en kærlig reminder, hvis I havde glemt det ;o) For det andet er den 1. oktober en ganske særlig dag. Det er nemlig dagen for målet for mit vægttab. Jovist, det kan for nogle måske virke lidt fjollet eller tangerende til tåbeligt at sætte sig en deadline, men det er altså noget af det, der virker bedst for mig 😊 På de første 8 måneder, dvs. frem til slutningen af August, havde min egen personlige kamp resulteret i minus 18 kilo. Et resultat, som jeg er ovenud stolt af. Men det var bare ikke helt nok. Jeg var ikke dér, hvor jeg var tilfreds, og heller ikke helt dér, hvor jeg endte efter Emil.  Så jeg satte for alvor kampen ind med et forløb hos en personlig træner. Et forløb, der hedder "Fit på 30 dage". Et forløb med Birgitte Pedersen - Studie 1, Personal Fitness . Forløbet går i al sin enkelhed ud på, at man får 3 forskellige kostplaner og derudover mød

... flasker, leg, træning, mad, oprydning og vasketøj mm., så er Viktor rent faktisk blevet 8 måneder i onsdags. Og har der så ikke været ret så stille på bloggen? JO! Alt for stille, hvis du spørger mig. Men en særdeles sød (og til tider pænt irriterende) charmebøf stjæler faktisk al min tid, sammen med sin storebror. Mange fleregangs forældre har fortalt mig, at nr. 2 (eller nr. 3) altid er værre end den førstefødte. Ærligt, jeg troede faktisk ikke, at det med søvnen fra Emil af kunne blive værre. Det kunne det så ;o) Indtil for en måneds tid siden brugte i gennemsnit mellem 2-3 timer på at putte en fuldstændig hysterisk grædende og skrigende Viktor. Det betød, at han først sov omkring kl. 22.00 hver eneste aften. Og samtidig vågnede senest kl. 06.00. For så dernæst kun at sove mellem 3 og 4 timer i alt om dagen. Jeg behøver ikke uddybe mere end at sige, at det har været rocker-hårdt. Og når jeg skriver "har været", så skal det forstås sådan, at det heldigvis er bleve

Lad mig først slå fast. Det er ikke en eller anden russer, jeg refererer til, eller en fancy latinsk betegnelse for hæmorider. Nej, Rectus Diastase er faktisk den latinske betegnelse for delte mavemuskler. Noget der rammer de fleste gravide allerede under deres graviditet. Og hvis man ikke er påbegyndt træningen mod disse delte mavemuskler allerede under sin graviditet, så kan det altså tage mellem 4 til 24 måneder for dem at samle sig! Du kan læse meget mere om det her . Nå, men anyhow… Jeg er fortsat i gang med kampen mod de sidste genstridige 6 kg. Og det går da heldigvis fremad. Denne gang har jeg besluttet mig for at gøre det rigtigt. At give kroppen, og i særdeleshed min core, den træning den trænger til, og fortjener. Udover at gå til Mamma Cross hver tirsdag og torsdag og mine løbeture, så har jeg netop mødtes med træneren for vores Mamma Cross hold, Emilie. (Og ja, jeg kan godt høre, at jeg lyder lidt for hellig ligenu... Men bare rolig. Der ryger stadig masser af