Pay it forward...

At være mentor. Enten har man det eller også har man det ikke i sig… Er det sådan det fungerer? I så fald er jeg nu endnu mere spændt på morgendagen. Som tidligere studerende på Aarhus School of Business er jeg en del af et Alumni-netværk for gamle studerende, og her søger Karrierecenteret nye mentorer hvert år. Og hvert år har jeg kigget på mailen og leget med tanken, men har aldrig fået gjort noget ved det. Men… I år skulle det være anderledes!

Jeg rettede kontakt til min tidligere karriererådgiver på ASB, som stadig kan huske mig (hmmm…. ;o)) og hun opfordrede mig straks til at søge. Og med en helt ny verden på barsel, der snart melder sin ankomst, så tænkte jeg, at nu måtte være tiden til at søge om at blive mentor. Det kunne trods alt være sundt i ny og næ at fokusere på andet end den lille guldklump og forsøge at opretholde en slags faglig stolthed. Og måden at gøre det på for mig ligenu er at hjælpe andre godt videre :-) I hvert fald som det første udgangspunkt.

Jeg var derudover også så heldig at blive valgt som mentor, og er nu også blevet informere om at jeg er blevet matchet med en mentee. Det giver lidt kriller i maven, ja, altså.. Udover baby der sparker :-) Jeg skal møde hende, min mentee, i morgen, hvor jeg også skal “undervises” i at være en god mentor. Om jeg er spændt? JA! Med risiko for at lyde for selvfed, så tror jeg rent faktisk på, at den her mentorrolle lige er mig, og ikke mindst, at jeg har noget at bidrage med. Jeg vil i hvert fald gøre, hvad jeg kan for at bidrage til hendes behov på bedste vis. Jeg glæder mig til at møde hende, til at udfolde en ny side af mig selv og til at lære mere om mig selv. Mit ønske er, at jeg samtidig med at hjælpe min mentee godt på vej videre i sit studie- og karriereliv, så håber jeg på at lære noget (forhåbentlig meget) om mig selv og mine egenskaber, da jeg tror, at jeg også ville kunne bruge denne viden i mit fremadrettede arbejdsliv.

Uden at være startet som mentor endnu, så tror jeg på, at der er noget om snakken… At enten har man sådan noget i sig eller så har man ikke. Det eneste jeg vil opfordre til er, at hvis man tror på, at man kan gøre en forskel og som menneske kan se sig selv bidrage til et andet menneskes udvikling, så synes jeg, at man skal gøre det, hvis muligt. Det handler jo i sidste ende om at bidrage og gøre en forskel.

Pay it forward :-)

/ G